Ove Høj

Trylleri og sjov underholdning for børn.

 

Trylleri og sjov underholdning for børn. Et festligt og underholdende show. Børnene vil den ene gang efter den anden højlydt, jublende og grinende gør opmærksom på, at de har afsløret nummeret! Men selvfølgelig – så let afsløres en rigtig tryllekunstner ikke og de snydes altid til sidst.

I forestillingerne bliver børnene i stor grad inddraget som assistenter og kontrollanter så de sikrer at alt går rigtigt til.
Men vigtigt at huske: Kun èn bliver til grin i forestillingen, Ove Høj.

Ove Høj har, med mange års erfaring, lært at fremhæve de stille, generte og måske svage børn i showet. Dermed får de får en succesoplevelse og bliver midtpunktet på en meget positiv måde.

Børnene hygger sig, griner og har det fantastisk sjovt – og måske lærer de et enkelt lille trick eller to som de kan imponere forældrene med. 

Ove Høj har stor erfaring med at optræde for børn og unge på skoler, ungdomsklubber, efterskoler mm.

I December kan Ove Høj også engageres som julemand. Ove Høj´s julemand er for alle børn. Han har rigelig tid til børnene, og giver dem en oplevelse af at have mødt den helt RIGTIGE julemand.

Julemandsshowet sammensættes helt efter arrangørernes ønske: Uddeling af godteposer, dans om juletræet, sanglege m.m.

Julemanden er magisk og kan selvfølgelig trylle, men laver ikke decideret trylleshow. Julemandsshowet kan dog kombineres med en trylleforestilling af Ove Høj.

Efter forestillingen er der altid tid til en snak, besvarelse af diverse spørgsmål, tage selfies og autografskrivning.

Aktiv medlem af Dansk Artist Forbund