Ove Høj Ove Høj
Jeg har altid været interesseret og fascineret af trylleri, uforklarlige fænomener og mysterier.
Jeg har også altid nydt at optræde og få andre til at grine, så det var helt naturligt at kombinere det og begynde at optræde med trylleriet.
En stor del af min tid bruger jeg på at studere, udvikle og afprøve nye numre. Så mine shows består primært af egne og videreudviklede numre.
Jeg har underholdt med trylleriet, for børn og voksne på scener i hele landet i mange år. Faktisk siden midten af 70érne. I årenes løb er det også blevet til en del optræden på TV, både live og optagede udsendelser.
Humor er en vigtig ingrediens i mine shows som udføres i en afslappet stil. Publikum bliver i stor grad involveret som hjælpere og kontrollanter på scenen.
Ingen vil dog på nogen måde opleve noget ubehageligt eller blive gjort til grin. Alle vil få en god oplevelse af succes.
Ingen opgave er for stor, ingen er for lille. Det vigtigste er at alle morer sig og går derfra med ønsket om at opleve mere.
Næsten ingen udfordring er for grænseoverskridende og jeg tager gerne imod de udfordringer der kommer, så er der specielle ønsker finder vi helt sikkert en løsning på det. F.eks. kan jeg ankomme som uindbudt og uønsket person som braser ind til festen, eller en håndværker som lige er nødt til at ordne noget. Hvorefter jeg, efter en del uro og utilfredshed, går i gang med underholdningen
Ud over trylleriet har jeg gennem årene medvirket i en lang række cabaret’er, revyer samt en del kortfilm, spillefilm, TV-serier og reklamefilm.