Den rigtige julemand
Den rigtige julemand.
Den rigtige julemand varmer børnenes hjerter i den kolde tid op til jul.
Lad børnene opleve den rigtige gammeldags og hyggelige julemand som vi selv husker ham fra vores egen barndom. Julemanden er der 100% for børnene, på deres præmisser og respekterer selvfølgelig deres grænser.
Mange små børn er usikre, generte eller måske bange når de møder julemanden, men i de fleste tilfælde lykkes det at få en god kontakt med dem, så det ender med et kram af julemanden og de får en dejlig og positiv oplevelse.
Julemanden kan lejes til mange opgaver, f.eks besøg i gågader og butikker, til julemarkeder, tænde byens juletræ, gå med rundt om juletræet, dele gaver eller godteposer ud, lave sanglege med børnene, læse et juleeventyr eller hvad arrangørerne ellers har af ønsker.
Det er vigtigt at bevare illusionen om den rigtige julemand, så derfor optræder han også i professionelt kostume og udstyr i topkvalitet, ligesom han har en professionel holdning og god tid til børnene, så de ikke bliver i tvivl om at de har mødt den ægte julemand.
Julemanden er magisk og kan selvfølgelig trylle, men han laver ikke decideret trylleshow. Han kan dog bookes sammen med tryllekunstneren Ove Høj´s børneshow, til f.eks juletræsfester. Der skal dog så beregnes min. 45 minutters pause, til omklædning, sminkning og klargøring.
Julemanden kan også komme på privat besøg på selveste juleaften, eller måske lillejuleaften eller juledag. Her vil han dele gaver ud til børnene og få taget fotos sammen med børnene. Børnene har også ofte noget de lige vil fortælle eller spørge julemanden om. Nogle børn har også en lille hjemmelavet ting eller en tegning til julemanden. De ting bliver selvfølgelig modtaget med stor glæde og de bliver også gemt.
Et hjemmebesøg vil vare ca. 10-15 min.
D. 24/12 er jo en travl aften, mange børn skal besøges og rigtig mange gaver skal deles ud. Derfor er det også en god ide at booke den dag i god til.
Hjemmebesøg af den rigtige julemand er dog kun muligt på Fyn, men skulle der være behov for besøg i andre dele af landet vil jeg gerne henvise til en af mine kolleger og samarbejdspartner.